Kære blog.

Vi er i denne uge startet på vores nye modul didaktik og praksis. Det er en blanding af valgfag, hvor vi i gruppen er blevet spredt ud på forskellige områder. Vi vil hver især i denne blog komme ind på hvad vi har lært fra de forskellige fag, for at gruppen får en samlet forståelse for, hvad det her går ud på.

Livshistorier

Valgfaget livshistorier går ud på, at vi alle sammen har hver vores livshistorie, som er en del af os. Vi er stødt på begrebet narrative fortællinger, som i sin bredeste forstand, er en fortælling, som en vilkårlig person kan fortælle om sig selv.

Det kan være at en person har haft en meget hård opvækst, forældrene har måske skændtes meget, eller noget helt tredje kan være hændt. Senere hen kan denne person have ændret sin livshistorie til noget positivt, måske har personen fået børn og blevet gift. Men uanset hvad er begge fortællinger en del af personens livshistorie.

Der er forskellige måder man kan se på et narrativ. Bruner kommer ind på 10 forskellige narrativer, hvor vi har stiftet bekendtskab med 8 af dem.

Ud fra ovenstående fortælling om personen med den hårde opvækst, men også en lys fremtid, kan man sige der er tale om to former for narrativer. Der er tale om et nedadgående narrativ i den første fortælling af personens livshistorie. Et nedadgående narrativ er hvor en person forbliver i den negative fortælling, og ikke rigtig kan se sig ud af den.

Senere bliver denne fortælling til et opadstigende narrativ, hvor fortællingen er på vej mod bedre tider. De bedre tider er i dette tilfælde hvor personen får stiftet familie og er kommet væk fra det dårlige.

Et andet element der er vigtigt at have fokus på, når man snakker narrative fortællinger, er personen som lytter til fortællingerne. Det at lytte, kan for nogen anses for at være noget nemt, man skal bare åbne ørerne og lytte til hvad personen siger. Men det at lytte kan være meget svært, fordi vi som mennesker kan have en tendens til at vi gerne vil fortolke på disse fortællinger som man bliver fortalt.

Den vigtige opgave som vi pædagoger har når vi bliver stillet overfor forskellige narrativer i praksis, er at vi lytter, og stiller narrative spørgsmål. Man kan stille spørgsmål såsom “Hvordan gjorde du så efterfølgende”, eller “Det du lige fortalte omkring din far, kan du uddybe det”. Det er vigtigt at man sætter sine egne fortolkninger, og sine egne personlige spørgsmål til side. Grunden til at det er vigtigt at stille narrative spørgsmål er fordi, ved brug af narrative spørgsmål, holder man stadig fortælleren i fokus, uden at dreje på historierne som man gerne vil høre dem. Man får derfor fortalt fortællingerne, som fortælleren selv ser dem, og ikke som vi ser dem, eller gerne vil høre dem.

Vi er på valgfaget livshistorier blevet stillet til opgave, at besøge et plejehjem, hvor vi skal øve vores lytte færdigheder, og øve os i at stille narrative spørgsmål. Det bliver spændende at komme ud og høre hvad de gamle mennesker har af fortællinger, men samtidig gå ind med den indstilling, at det er dem der er i fokus, og det er deres fortællinger som vi skal lytte til. Men samtidig bliver det en svær opgave, da vi tidligere nævnt har en tendens til at fortolke på fortællinger og hvad folk siger. Derfor bliver det spændende at se hvordan vi som studerende takler disse nye måder at stille spørgsmål på og lytte.

Æstetiske læreprocesser som performative handlinger

Vores mål er at danne bedre relationer. Det gør vi gennem æstetiske opgaver og opgaver vi stiller os selv som gruppe, da vi har valgt at vi er en stor fælles gruppe. Vi vil kigge på hvordan vores relationer er første dag og hvordan relationerne udvikler sig i gruppen.

Vores 2. dag startede vi med at skulle skabe bedre relationer. Vores første leg var “speed date”, anden leg skulle vi se hinanden i øjnene, tredje leg var katten efter musen (rører ved hinanden), vi skulle også dokumentere vores læringsprocesser, her havde vi Goffman inde, hvor han snakker om frontstage, backstage og face.

Sidst på dagen, viste vi vores tillid til hinanden, vi havde alle taget den genstand med som havde mest betydning for os og en som havde mindst betydning for os. Vi blev delt op i 4 små gruppe, som så skulle vælge 8 genstande som ikke var ens egne og så lave en æstetisk produkt ud fra de genstande. Nogle lavede et digt, nogle lavede en historiefortælling i billeder, nogle havde en fortælling hvor de havde genstanden i en flyttekasse og tog så hver 2 genstanden og gjorde dem til deres egne, da de fortalte en livshistorie, andre opstillede genstandene og så skulle den fælles gruppe reflektere over hvad det kunne betyde. Her kom Maturana i spil, uni-vers - muliti-vers, vi havde også Schibbye ind over, subjekt-subjekt relationer.

Idræt og leg

Dette valgfag handler meget om at være aktiv. Vores lærer lægger stor vægt på, at man lærer bedst, hvis teorien bliver ført ud i praksis. Det er bl.a. grunden til at jeg har valgt dette valgfag, fordi jeg altid godt har kunne lide at være aktiv og bevæge mig. Jeg glæder mig derfor til at se, hvilke redskaber og erfaringer jeg vil få ud af det her valgfag, når man selv kommer ud og arbejde med børnene.

Vores lærer har arrangeret, at vi i løbet af den næste måned skal lave forskellige aktiviteter til en bestemt målgruppe. Vi skal fx ud på en skulle og lave aktiviteter med en 2. Klasse. Vi er blevet undervist i motorik og bevægelse og har derfor noget teori til at begrunde de valg af aktiviteter, som vi har valgt.

Når vi har fået lidt mere teori skal vi ud til en anden skole, som har specialiseringen og derfor målgruppen social special. Der skal vi “afprøve” vores aktiviteter og observere, hvordan de tager imod det. Omkring en uge efter skal vi tilbage til skolen, hvor vi har forbedret vores aktiviteter ud fra de observationer vi har gjort.

I løbet af dette valgfag skal man skrive 3 afleveringer ud fra hver skole vi har været ude ved. De skal indeholde ens observationer omkring ens aktiviteter. Den afsluttende aflevering skal indeholde et forslag eller ideer til kommende kollegaer eller lærer, omkring lege og aktiviteter der passer til den gældende målgruppe.

Sport og outdoor

I dette valgfag har vi allerede efter to dage fået kendskab til en del forskellige lege og aktiviteter der kan laves med en målgruppe i naturen. Disse lege kan have formål som, at styrke motorikken, at eksperimenter med at have bind for øjnene og stole på personen der fører en rundt, at få et kendskab til naturen eller bare at lære hinanden bedre at kende.

Den første dag hørte vi et lille oplæg om didaktik og hvad det egentligt er for noget, her blev relationsmodellen bl.a. Inddraget. Herefter gik vi ud i kulden hvor vi legede nogle forskellige lege. I den første leg skulle vi bare gå rundt imellem hinanden, og så fik instruktioner i hvordan vi skulle hilse på hinanden. I starten skulle vi bare give hånd, men det blev hurtigt til at vi skulle gå arm i arm rundt om hinanden og senere til at få øjenkontakt og lave dobbelt highfive. Herefter var det tid til en leg med bind for øjnene. Vi gik rundt to og to, hvor den ene havde bind for øjnene. Den anden ledte så den anden rundt ved at holde i den ene arm og dreje armen efter hvor den blinde skulle gå hen. Senere skulle den anden prikke på skuldrene når den blinde skulle gå til højre eller venstre. Til sidst legede vi blinde fangeleg, hvor det var de samme regler som her til sidst, men hvor fangeren havde en meget stor boldt. Til sidst legede vi bænkebider leg. Det går ud på at man er i hold af 7 (da bænkebidere har 14 ben) der går efter hinanden, med hænderne på skuldrene af den foran gående. Her skal man så gå i takt og i tempo for at gå rundt om en kegle. Hvis bænkebideren knækker starter man forfra.

På anden dagen var vi ude i østerådalen nord. Vi skulle mødes i Infohuset, men det havde jeg åbenbart overset, så jeg kørte hele østerådalen rundt for at finde de andre. Det skal lige siges at der var minusgrader så jeg var meget glad da jeg fandt de andre, og kunne komme ind i varmen. Vi hørte et lille oplæg omkring natur i byerne og omkring natur og kultur. Herefter skulle vi lave en lille naturbog, hvor man på den første side skulle skrive hvor man var, på den anden side skrive et haiku digt (med 5-7-5 stavelser), på den tredje lave et billede med naturmaterialer (eller farveblyanter hvis man ikke kunne finde noget der kunne bruges), og på den sidste side skulle lime noget man har fundet i naturen fast. Herefter gik vi en tur i naturen, hvor vi fik fortalt nogle forskellige ting omkring spiselige planter i naturen. Til sidst lavede vi nogle forskellige lege, bl.a. En hvor vi stod i en ring, en person har en rævehale og siger et dyr, halen bliver så givet til en anden person, som så skal svare med to ting om det dyr. Det fortsætter man med indtil alle har været igennem. En anden leg vi legede var hvor vi var to og to og skulle finde en ting fra naturen der skulle under et tæppe. Herefter får man 10 sekunder til at huske hvilke ting der er under tæppet, og finde disse ting. Dem der finde tingene hurtigst vinder.

Til sidst fik vi en opgave en gang i næste uge hvor vi skal fortælle om en valgfri fugl i to minutter. Den dag skal vi også ud og lave bål. Vi skal også på overlevelsestur senere i forløbet og det hele afsluttes med en fremlæggelse om en øvelse eller leg vi kommer til at lave med en målgruppe. Jeg glæder mig meget til at se hvordan det hele forløber.