Goffman

Goffmans teori kan kort fortælles med dette citat:

Mennesker er aktive optrædende og delvist manipulerende aktører, der iscenesætter deres rollespil og forsøger at udfylde de socialt producerede og situerede roller på måder, der danner grundlag for en unik selvidentitet” (Kristiansen s. 217)

Hvem er Goffman?

Han er en  Canadisk-amerikansk sociolog og socialpsykolog og er kendt for sine sociologiske analyser af ”hverdagslivet”.

Goffman begreber:

1. Optræden

·       Man laver en optræden for det publikum man går ind til. Fx har man forskellige optrædener i frontstage og backstage. Det handler om indtryk man giver til sit publikum, hvor der fokus på indtryksstyringen.

2. Hold

·       Alle har en fælles ide om hvad der ske. De har alle fx en plan de arbejder ud fra. Derfor er det fælles mål at nå det fælles mål som hold. Man er enige som hold, hvordan man skal agere.

3. Område og områdeadfærd

·        Ens adfærd passer til området.

·       Goffman opdeler begrebet område i to dele, selve scenen, og bagscenen. Det område vi befinder os i er scenen, hvor vi optræder, mens bagscenen er det sted hvor vi kan slappe af og være os selv.

Områdeadfærd er hvordan vi ændre vores adfærd i de forskellige områder vi befinder os i. Vi kan være på en måde når vi er på skolen, men vi kan ændre vores adfærd når vi befinder os ude i byen.

Et andet eksempel på områdeadfærd er, hvordan vores adfærd kan ændre sig når vi er på skolen. Vi kan være på en måde i klasselokalet, men ændre adfærd når vi er i kantinen. Man kan sige at vi befinder os på samme område, men ændre adfærd når vi er i andre områder i området.

4. Selvmodsigende roller

·       Når man skal være flere roller i en scene. Fx en lærer der skal aflevere sine børn i en børnehave, hvor ens studerende er i praktik. På den måde er man 2 roller i den samme scene.

5. Kommunikation uden for rollen

·       1. forslag: ægtepar på arbejdsplads. Konen kom ind i undervisningen og spurgte efter penge til frokost. Hvis man er i en rolle i frontstage, men gør noget ubevidst, som man kun gør i sin backstage, som fx at pille næse.

·       2. forslag: Fortæller noget i en rolle fra front stage som burde komme fra backstage. Fortæller om noget personligt

6. Kunsten at kontrollere indtryk

·       Indtryksstyringen. Vores behov for at kontrollere vores indtryk hos andre.

Goffmans teori i praksis

Vi har valgt at lave vores egen case, hvor vi tager udgangspunkt i vores studieliv. Vi vil tage udgangspunkt i Goffmans teori, som ligger fokus på ens rolle i samfundets forskellige scener. Da vi startede var vi en rolle, som var meget spændt, bevidst om sit nonverbale sprog og det tøj man har på. Man var derfor meget bevidst om sin indtryksstyring. Vi har alle sat en facade op, et face, som skal give et bestemt udtryk. Ifølge Goffman er målet, at vi med vores udtryk kan kontrollere publikum, så de ubevidst får det rigtige indtryk af en. Så man opnår ens virkelige identitet. Der er derfor et stort fokus på at blive i den rolle som passer til scenen. Alle er meget fokuseret på at opretholde deres rolle, og at der ikke opstår kommunikation uden for rollen, hvor man fx ubevidst sidder og piller næse, som man normalt gør privat.

Når man møder nye mennesker er man bevidst om hvilke dele af sin backstage rolle man medbringer, fordi man gerne vil have at de lære en at kende. Jo længere man har været sammen med de samme mennesker vil ens frontstage ændre sig, fordi folk begynder at kende hinanden mere fra ens backstage. Man begynder, at blive mere tryg og fortrolige med hinanden, fordi det er blevet nemmere at snakke sammen.

Et godt eksempel på at vi er bevidste om vores roller når vi er på frontstage, hvor vi skal optræde, er fra den første dag hvor vi startede på pædagogstudiet. Tutorerne havde arrangeret at vi skulle ligne indianere, og at vi skulle have ansigtsmaling på. Her kom det til udtryk for nogen, at de ikke var interesseret i hverken at skulle ligne indianere, eller have ansigtsmaling på, da man gerne vil have at folk danner sig det rigtige indtryk af en selv.  Mens andre bare sprang ud i det, da det måske var et andet udtryk de ville udstille.