Opdatering på valgfag

Hej blog!

Denne uges blog vil fortsat tage udgangspunkt i hver persons valgfag og vores erfaringer og tanker omkring hele processen.

Livshistorie

I sidste uges blog blev det præsenteret at dem fra valgfaget livshistorier skulle på tur ud til et plejehjem for at øve på de narrative spørgsmål og lytte til fortællinger.

Det at komme ud til en institution, hvor så mange mennesker samlet på et sted, har så meget livserfaring, gjorde det meget spændende for os at prøve de nye teorier og metoder af som vi har lært om.

Nogle af os kom ud på et plejehjem ved navn Lundbyescenteret, som ligger i Aalborg. Mig og en anden fra holdet kom ind til en rar ældre dame ved navn Grete.

Grete havde en masse at fortælle om hendes liv, både hvad hun tidligere havde lavet igennem hele hendes arbejdsliv, men også hendes familieliv.

En af de ting som vi hurtigt fandt ud af, var at mødet med en fremmed person, hvor formålet var at komme ud og høre om deres livshistorie faktisk var meget svært. Når man stiller narrative spørgsmål skal man hele tiden sørge for at det er personen som fortæller historien, som er i fokus og at man ikke selv komme med bidrag til historien og dermed ændre på den. Men som samtalen gik med Grete, og hun fortalte, kom der naturligt nogle spørgsmål, som var refleksioner fra vores side, som måske på en eller anden måde var med til at ændre på hendes måde at fortælle hendes historie på. Nogle gange var det nemt nok at spørge ind til hendes historie med narrative spørgsmål, såsom da hun fortalte om hendes børnebørn. Der kunne vi spørge om hvordan hun har det med hendes forhold til hendes børnebørn osv.

Ud fra vores erfaring med at stille narrative spørgsmål, kom vi frem til at det kommer an på i hvilken sammenhæng man vil bruge narrative spørgsmål. Kommer en person til en pædagog fordi personen har noget på hjerte og som personen gerne vil fortælle, kan man bruge de narrative spørgsmål, mens det er langt sværere at bruge dem ved personer som man selv har opsøgt. Man kan med andre ord sige at narrative spørgsmål er et værktøj og ikke en ensartet måde at spørge ind til livshistorier.

Derudover fik vi rigtig gode erfaringer med at lytte til fortællingerne. Det at lytte blev også nævnt i den tidligere blog. Vi fandt ud af, at selvom der var lidt pinlig tavshed ind imellem, så fortsatte Grete med at fortælle om hendes historie. Til tider har vi måske en tendens til at ville spørge ind til noget for at få samtalen i gang når der er pinlig tavshed. Derfor er det en god ide at træne sin måde at lytte på uden hele tiden at skulle stille det næste spørgsmål og lade personen tale ud.  

Idræt, leg og oplevelser

Motivation

Vi er nu lidt over en uge inde i valg fagene og jeg synes det mega spændende! Som nævnt i det tidligere blogindlæg har jeg valg “Idræt, leg og oplevelser”, hvor der er lagt stor fokus på at forbinde praksis teori. Idag har vi bl.a. haft om motivation, hvor undervisningen tog udgangspunkt i de 4 overordnede faktorer for motivation, for hvordan man får børnene bedst med i legen(Deci & Ryan, 1991):

1. Selv- og medbestemmelse
2. At have kontrol over deltagelsen
3. Kompetencefølelse
4. En del af et meningsfyldt fællesskab

Samtidig skal pædagogen forsøge at skabe motivation ud fra følgende(Thomas Brehdal, MOV:E, 2016):

• Succesoplevelse
• Positive og ligeværdige rollemodeller
• Verbal og social støtte
• Fysiske erfaringer med hvad kroppen reelt kan mestre

Når de 4 ting er til stede i fx en leg vil man skabe stor motivation hos børn, som vil være med til at øge deres lyst til bevægelse. Det vil fremadrettet give dem mere selvtillid, fordi de udvikler self-efficacy. Self-efficacy er individets tro på egne evner til at udføre en specifik handling. En øget selvtillid hos det enkelte barn kan hjælpe dem at håndtere stress og vil dermed have en bedre indlæringsevne end inaktive børn.

Denne udvikling ses i “den positive motoriske cirkel”:

Imorgen skal vi ud til højvangskolen og introducere en masse lege for dem, som vi har prøvet af i dag i undervisningen. Vi skulle undersøge om det ovennævnte er med i legene, så vi kan skabe den størst mulige motivation hos børnene. Det er derfor, at jeg godt kan lide det her valgfag. Teorien vi har haft om i dag, motivation, kan vi tage med videre og prøve af på hinanden og til sidst prøve det af i praksis.

I sidste ende kommer det hele an på bevægelsesglæden hos barnet. Hvis der ikke er bevægelsesglæde hos barnet, kan man ikke skabe Motivation og barnet vil derfor befinde sig i “den negative motoriske cirkel”, hvor man er inaktiv og ikke får udviklet sin selvtillid.

Det er derfor vigtigt som pædagoger, at inddrage de øvrige nævnte faktorer i alle aktiviteter og finde frem til børnenes interesser for, at kunne motivere dem bedst muligt.

Det var det for denne uge og vi håber at i kunne lide bloggen!

Hilsen Gruppe A6