Børns Seksualitet

Vi har været til foredrag mandag og tirsdag med Marlene Qvist. Hun er seksualvejleder og har stor interesse for faget og især børns seksualitet. Hun fortalte ivrigt omkring de 2 bøger hun har skrevet og alle de grupper hun er administrator for, og vi skulle endelig skrive til hende for hjælp. Hun lagde stor vægt på at der er stor forskel på børne- og voksen seksualitet, og der er derfor stor forskel på hvordan man snakker med børnene omkring det. Børns seksualitet handler nemlig mere om deres nysgerrighed og følelser, hvor voksnes seksualitet mere er intimitet og sex. Børn er nysgerrige på kroppen og derfor er en fod lige så spændende som en numse.
Marlene Qvist lagde især vægt på at det er vigtigt at vise børnene, at det er okay, at være nysgerrig omkring kroppen, men at
nogle ting skal man ordne alene inde på sit værelse. Jo ældre de bliver jo mere udviklet bliver deres seksualitet. Deres lege
og nysgerrighed ændrer sig med alderen, fordi de bliver mere blufærdige. Børnehavebørn leger gerne doktor lege, hvor de
undersøger forskellige dele på kroppen og hvor de gerne trækker bukserne ned. SFO børn leger derimod ikke så meget
doktorlege, men mere lege som S, P eller K og fange kysse lege.


Et barns seksuelle udvikling ses bl.a. her, hvor det tydeligt ses at udviklingen sker i takt med at de bliver ældre:


0 - 1 ½  - Trygheds og sansefasen
1 ½ - 4 år – Selvstændighedsfasen
4-6 år – Kønsidentitetsfasen
Ca. 6-12 år – Den skjulte fase
Ca. 12-18 år – Pubertetsfasen


Marlene Qvist mener det er vigtig at vi har fokus på, at forældre og pædagoger skal give børnene lov til at lege de her
lege, og udforske kroppen på deres egen måde. Men hvis det er imod et barns vilje, at fx skulle trække bukserne ned,
er det et overgreb mod barnet, og de voksne skal derfor gribe ind.


Vi synes det var meget spændende, fordi vi fik et andet syn på emnet. Vi snakkede om hvad vores syn på emnet var i
nden forelæsningerne. For nogen kom det meget naturligt at snakke om børns seksualitet, især for en i gruppen som
har fire børn. For andre var det et emne, som kan forekomme meget fjernt, men samtidig med en masse fordomme.
Som mandlig pædagog kan man føle at det stadig er et område som man gerne vil tage afstand fra, men efter
forelæsningerne har det ændret den horisont drastisk. Ens syn har ændret sig i og med at det er en meget normal
ting, men at det nu handler om at informere forældrene som har børn i en eventuel børnehave eller SFO.
Vi fandt ud af, at det var vigtigt at nævne det for børnene i en tidlig alder, så de finder ud af at det er okay.

Vi vil for eftertiden prøve på at få børns seksualitet på dagsordenen de steder vi kommer til at arbejde. Det vil vil vi
bla. gøre ved at spørge ind til hvad politikken er omkring børns seksualitet i institutionen, og generelt stille spørgsmål
til deres holdninger til fx. doktorlege og spørge om de har fået pakken fra aalborg kommune omkring børns seksualitet.

Kommentarer

  1. Hej.
    Godt og overskueligt blogindlæg.

    Har I overvejet om I vil informere forældrene om børneseksualitet/seksualpolitikken i den pågældende børnehave?
    Hvis ja, hvordan vil I gøre dette?
    Hvis I ikke vil informere forældrene, har I så overvejet hvilke konsekvenser det kan have for børnene, hvis forældrene ikke møder dem på en anerkendende måde?
    Hilsen gruppe 4B

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DR program om udviklingspsykologi

Opdatering på valgfag

Goffman