At lege er at lære

Vi er i denne uge startet på vores nye modul didaktik og praksis. Det er en blanding af valgfag, hvor vi i gruppen er blevet spredt ud på forskellige områder. Vi vil hver især i denne blog komme ind på hvad vi har lært fra de forskellige fag, for at gruppen får en samlet forståelse for, hvad det her går ud på. Livshistorier Valgfaget livshistorier går ud på, at vi alle sammen har hver vores livshistorie, som er en del af os. Vi er stødt på begrebet narrative fortællinger, som i sin bredeste forstand, er en fortælling, som en vilkårlig person kan fortælle om sig selv. Det kan være at en person har haft en meget hård opvækst, forældrene har måske skændtes meget, eller noget helt tredje kan være hændt. Senere hen kan denne person have ændret sin livshistorie til noget positivt, måske har personen fået børn og blevet gift. Men uanset hvad er begge fortællinger en del af personens livshistorie. Der er forskellige måder man kan se på et narrativ. Bruner kommer ind på 10 forskellige...

Kulturforståelse Kulturforståelse i praksis ·         Kulturforståelse er vigtigt i praksis, fordi hvis man f.eks. har svært ved at rumme det enkelte barns kultur, kan pædagogen have svært ved at være anerkendende og inkluderende. Man vil derfor ”miste” barnet undervejs, fordi det vil føle sig ekskluderet. Man er som institution derfor nødt til at acceptere de mennesker med andre kulturer og rumme deres kultur, så de kan føle sig inkluderet. ·         Anerkendelse, åbenhed og respekt. Plads til forskellighed. Børnene spejler sig i pædagogerne, og vi er med til at påvirke børnene til at ændre deres forståelser. ·         Alle børn der kommer i institutionen har noget med fra deres backstage, som Goffmann snakker om, som f.eks. deres kultur. De har alle forskellige normer og værdier i deres hjem, og derfor har forskellige måder at gøre tingene på. Børnene vil derfor føle sig ...

Goffmans teori kan kort fortælles med dette citat: Mennesker er aktive optrædende og delvist manipulerende aktører, der iscenesætter deres rollespil og forsøger at udfylde de socialt producerede og situerede roller på måder, der danner grundlag for en unik selvidentitet” (Kristiansen s. 217) Hvem er Goffman? Han er en   Canadisk-amerikansk sociolog og socialpsykolog og er kendt for sine sociologiske analyser af ”hverdagslivet”. Goffman begreber: 1. Optræden ·        Man laver en optræden for det publikum man går ind til. Fx har man forskellige optrædener i frontstage og backstage. Det handler om indtryk man giver til sit publikum, hvor der fokus på indtryksstyringen. 2. Hold ·        Alle har en fælles ide om hvad der ske. De har alle fx en plan de arbejder ud fra. Derfor er det fælles mål at nå det fælles mål som hold. Man er enige som hold, hvordan man skal agere. 3. Område og områdeadfærd ·  ...

Vi har været til foredrag mandag og tirsdag med Marlene Qvist. Hun er seksualvejleder og har stor interesse for faget og især børns seksualitet. Hun fortalte ivrigt omkring de 2 bøger hun har skrevet og alle de grupper hun er administrator for, og vi skulle endelig skrive til hende for hjælp. Hun lagde stor vægt på at der er stor forskel på børne- og voksen seksualitet, og der er derfor stor forskel på hvordan man snakker med børnene omkring det. Børns seksualitet handler nemlig mere om deres nysgerrighed og følelser, hvor voksnes seksualitet mere er intimitet og sex. Børn er nysgerrige på kroppen og derfor er en fod lige så spændende som en numse. Marlene Qvist lagde især vægt på at det er vigtigt at vise børnene, at det er okay, at være nysgerrig omkring kroppen, men at nogle ting skal man ordne alene inde på sit værelse. Jo ældre de bliver jo mere udviklet bliver deres seksualitet. Deres lege og nysgerrighed ændrer sig med alderen, fordi de bliver mere blufærdige. Børnehavebørn...

International konference den 30 oktober. Tirsdag den 30 oktober var Sofia og Kristina fra vores gruppe inde til en international konferrence kaldet: International Summit on Inclusion and Diversity in Education. Foredragene handlede primært om inklusion og hvordan man sikre børns trivsel i skolen mange forskellige steder i verden, der var blandt andet eksempler fra USA og forskellige østasiatiske lande, som Indien, Pakistan og Bhutan. Det første foredrag var Dr. Christopher J. Johnstone, Assistant Professor, University og Minnesota, der fortalte om forskellige måder man kan forstå Inklusion på. Der var blandt andet eksempler på hvordan forskellige lande og organisationer har forstået inklusion. Han snakkede om at mange lande har forskellige hjælpeorganisationer som gerne vil hjælpe andre mennesker og inkludere, i Danmark har vi f.eks. Rødekors, Redbarnet, Danida, Mødrehjælpen osv. De har alle deres egne måde at fortolke inklusion på. Nogle fokuser måske på den individuelle, andre ...